Wilhelm Frimann Koren

Wilhelm Frimann Koren optræder som Stiftamtmand 1782, efter Johan Vibe von der Osten, men vedblev som saadan ikkun i 4 Aar.

Smith siger om ham: «Det er en Ynk med den gamle Korens Søvnagtighed, Mistroiskhed og Raadvildhed (ang. Mangel paa Foranstaltninger mod den alm. Hungersnød i Misvextaaret 1784).» I dette Aar drager han til Kjøbenhavn og ved hvilken Anledning Smith advarer imod at lægge nogen Vægt paa Mandens Udtalelser angaaende Skovvæsenet som Koren tror er i bedste Stand, medens Smith anseer Skovene som noget nær ødelagte. «Hele Strækninger», siger Smith, «har jeg seet nedhuggede, andre afbrændte, dels ved Vaadeild, dels ved Torden; i Egnen ved Røraas er paa en Strækning af 2—3 Mile end ikke et Træ, og dette vil man kalde god Tilstand. Koren vil endog have Glasværker anlagte, en Indretning, hvortil overordentlig megen Skov medgaar, og hvis Skadelighed eller Umulighed allerede er prøvet. Koren maa høres med Varsomhed — —, ikke let kan nogen Embedsmand have flere politiske Særheder og Fordomme end han.»

Smith vedbliver at tale om et ynkeligt Subject, en Søn af Biskop Bang med Titel af Justitsraad med en Examen juridicum, gift med en Datter af Fru Lysholm, «altsaa en stor Mand». — — Dette Menneske, som intet har lært, og intet har villet lære, og i denne Dag intet foretager sig uden at leve i Gjestebuder og gjøre en fornem Figur, skal Koren have i Sinde at ville faa indskudt som Stiftamtmand i Trondhjem. Dette er ved første Øiekast et daarekistegalt Forsøg, men Planen er ikke saa galt anlagt og kunde let lykkes til Skade og Vanære for Regjering og Land, dersom det ikke forebyggedes. Efter Rygtet skulde da Bang gratis ifald han proponerer sligt?»

Senere hedder det dog, at Koren ikke har været at formaa til at gjøre hiint Forslag uagtet Fru Lysholm skal have sat an paa ham, ja han skal endog have sagt, at han med al Magt vilde modsætte sig et saadant Valg, og dermed, siger Smith, «er den gamle Korens Ære reddet».

I en Skrivelse af 27. Decbr. 1785 hedder det, at Koren, efter et Rygte, skal ventes her op igjen (var da i Kjøbenhavn) da man ingen Pension vil unde ham. Men Smith beder for den gamle Mand og siger, at da Bang nu gaar paa Gravens Rand, vilde en ny Biskop og Stiftamtmand gjøre store Ting og bringer atter paa Bane sin Attraa efter at blive Visitator. Derimod ønsker han ikke at blive Biskop skjønt han af adskillige Trøndere, hvoriblandt Generallieut. von Krogh, er opfordret til at attraa T.hjems Bispeembede.

Efter hvad Bladene oplyser, har Koren, rimeligvis som Constitueret, afløst gamle v. d. Osten, men sees allerede i 1785 at være afreist til Kjøbenhavn. August s. A. sees han dog at være kommen tilbage og optræder atter som Stiftsbefalingsmand for strax derpaa at aftræde idet han endnu i samme Maaned afreiser til Kjøbenhavn i Følge med Stiftamtmandinde Mølmann.

Han var stiftamtmann i Trondhjems stiftamt 1783 - 1786.

Fylkesmenn i Sør-Trøndelag Omfatter også stiftamtmenn i Trondhjems stiftamt (1662-1918), amtmenn i Trondhjems amt (1687-1804) og amtmenn i Søndre Trondhjems amt (1804-1918).

Claus von Ahlefeldt - Ove Bjelke - Joachim Frederik Vind - Hans Kaas - Iver von Ahnen - Christian Reitzer - Jacob Benzon - Ulrik Christian von Nissen - Christian de Stockfleth d.y. - Frederik Rantzau - Diderik Otto von Granbow - Georg Christian Oeder - Johan Vibe von der Osten - Wilhelm Frimann Koren - Thorkel Jonsen Fjeldstad - Gebhard Moltke - Frederik Adeler - Erik Must Angell - Hilmar Krohg -Frederik Christopher Trampe - Fredrik Riis - Karelius August Arntzen - Carl Fredrik Motzfeldt - Lars Otto Roll Grundt - Harald Bothner - Odd Sverressøn Klingenberg - Johan Cappelen - Ivar Skjånes - Thor Skrindo - Nils Lysø - Einar Moxnes - Reidar Due - Roald Eriksen - Aage Rundberget - Kåre Gjønnes - Jørn Aksel Krog - Brit Skjelbred - Frank Jenssen

Kilde

• Chr. Thaulow. Personalhistorie for Trondhjems by og omegn