WikiStrinda er Strinda historielags leksikon over historiske personer, begivenheter og bilder i tidligere Strinda kommune og Trondheim kommune, samt områder påvirket av trøndere. WikiStrinda inneholder også artikler av nasjonal interesse, spesielt knyttet til emigrasjon fra Trøndelag.

WikiStrinda er også på Facebook, besøk oss her.


Christian Reitzer

Fra WikiStrinda
Revisjon per 12. mar. 2014 kl. 17:14 av Jan (diskusjon | bidrag)
Hopp til navigering Hopp til søk

Christian Reitzer (født 3.10.1665, død 29.2.1736) professor juris, bogsamler, mæcen. Født i København, død i Flensborg, begravet i Børglum. Reitzer hørte gennem' sin far til det kbh.ske embeds-aristokrati; gennem sin mors andet og sin søsters ægteskab knyttedes han til den ved besættelsen af universitetsembeder almægtige Bartholinske familie.

Økonomisk velstillet kunne han seks år igennem foretage studierejser i de europæiske hovedlande. Ligesom faderen stod han i opposition til den gamle teologisk-skolastiske universitetsdannelse og lagde sig i udlandet efter den moderne verdslige "politiske" dannelse hvis mal var at uddanne diplomater og administrative embedsmænd som den nye enevælde behøvede. De fag der skulle dygtiggøre dertil var moderne historie, samfundskundskab og den nye "naturret", der frigjort for den bibelske ret byggedes op pa den menneskelige fornuft, ens i alle lande. I Leiden lod han sig indskrive som statsvidenskabelig studerende, og i Halle studerede han natur- og folkeret under Chr. Thomasius, elev af Samuel Pufendorf, den nye dannelses hovedmand i Nordeuropa. Efter sin hjemkomst i Kbh. 1692 blev han professor juris. I sin universitetsvirksomhed blev han repræsentant for det nye i tiden. Han docerede natur- og folkeret og dansk ret, og i den – smukke fortale til sin disputats De iis quoe universo injure (ɔ: naturretten) præcognita esse debent, 1702, fremsætter han den nye dannelses program og som dens adelsmærke tænkefriheden (philosophandi libertas).

Han studerer også efter Pufendorfs eksempel den helt moderne historie (Christian V). Som tilhænger af Cartesius' (René Descartes) skeptiske og matematisk opbyggende Filosofi kan han uden afstandtagen i et brev til Árni Magnússon (1708) fortælle at den gamle mag. Hans Beeh "idag blef begraven med det Lov, at han døde som en sand Carthesianer, endende sit Liv ved ikke at tage Føde til sig og intet andet ønskende sig efter dette Liv end en evig Søvn". Til hjælp ved sit studium samlede han et udsøgt bibliotek pa 17 000 bind, en af Kbh.s seværdigheder som fx Peter den Store bød pa. Noget sart af helbred var han ikke meget produktiv ("min vanlige Mathed"); han udgav intet ud over nogle disputatser og en ypperlig oversættelse af en af Juvenals satirer. Derimod havde han stor betydning for dansk andsliv ved at anspore og fremme andres arbejder.

Han bekostede den pragtfulde udgave af T. Torfæus' Historia rerum Norvegicarum i fire foliobind (1711). I hans gæstfri hjem ud til Frue kirkegard, hvor den lærde bogsamler Otto Sperling (1634–1715) fandt ly i sine sidste fattige ar, samlede han mange af de unge der kom til at betyde noget i dansk litteratur og videnskab: Hans Gram, Chr. Falster, Andr. Hojer, Ludvig Holberg o.a. Han gav dem interesse for det nye i tidens videnskab, stillede dem opgaver og hjalp dem med sin viden, sit bibliotek og sine optegnelser. Ogsa for deres karrierer var han gennem sine formaende bekendte aktiv.

Det var ham der gjorde Holberg bekendt med Pufendorfs historie og naturret og fik ham til at efterligne Pufendorfs værker i hans første store historiske og naturretlige produktion (1711–15). Holberg, der ellers ikke er ødsel med sin anerkendelse, udtalte i stærke ord sin tak herfor i forordet til sin Introduction til de fornemste europæiske Rigers Historie. Ogsa for Holbergs første bevidste forsøg pa at "beflitte sig paa en reen Danske" (1713) har R. betydning. Ved Holbergs universietskarriere var han ligeledes virksom.

Hvor jævnt og usnobbet denne høje embedsmand i sin hjælpsomhed optradte over for de unge ses af hans breve til den 21-arige student Chr. Falster. Reitzer kom foruden sit professorat til at beklæde en række høje administrative embeder: assessor i højesteret (1709) og i overadmiralitetet (1712), stiftamtmand over Trondhjem stift (1723) og over Alborg stift (1726). Hans hjælpsomhed, bogkøb og de vanskelige tider under den store nordiske krig gjorde at han 1721 matte afhænde sin bogsamling til kongen. En ulykke for ham som for andre ledende mænd i tiden blev Frederik IVs ordre til 1725 at indtræde i den berygtede gehejme-inkvisitionskommission ("Bandekommissionen") som dronning Anna Sophies tilhængere fik oprettet til at afsløre misbrug i administrationen og for at ramme modstandere. Da den mod Anna Sophies kreds fjendtlige Christian VI kom pa tronen 1730 afskedigedes han som amtmand. Sine sidste ar tilbragte han i Flensborg. Et maleri pa Gavnø (før 1723) viser et klogt, skarpt iagttagende, noget hærget ansigt.


Reitzer var stiftamtmann i Trondhjems stiftamt 1662 - 1665.


Familie

Forældre: sekretær i tyske kancelli, senere assessor i skatkammerkollegiet Jørgen Ernst R. (1620–76) og Anna Fabricius (1643–1713, gift 2. gang 1679 med generalprokurør Caspar Bartholin, 1655–1738). Gift 10.9.1705 i – Kbh. (Helligg.) med Marie Schou, født ca. 1662, død 28.12.1730 i Alborg, d. af renteskriver Jens Sørensen (ca. 1615–84).


Fylkesmenn i Sør-Trøndelag

Omfatter også stiftamtmenn i Trondhjems stiftamt (1662-1918),
amtmenn i Trondhjems amt (1687-1804)
og amtmenn i Søndre Trondhjems amt (1804-1918
).

Claus von Ahlefeldt - Ove Bjelke - Joachim Frederik Vind - Hans Kaas - Iver von Ahnen - Christian Reitzer - Jacob Benzon - Ulrik Christian von Nissen - Christian de Stockfleth d.y. - Frederik Rantzau - Diderik Otto von Granbow - Georg Christian Oeder - Johan Vibe von der Osten - Wilhelm Frimann Koren - Thorkel Jonsen Fjeldstad - Gebhard Moltke - Frederik Adeler - Erik Must Angell - Hilmar Krohg -Frederik Christopher Trampe - Fredrik Riis - Karelius August Arntzen - Carl Fredrik Motzfeldt - Lars Otto Roll Grundt - Harald Bothner - Odd Sverressøn Klingenberg - Johan Cappelen - Ivar Skjånes - Thor Skrindo - Nils Lysø - Einar Moxnes - Reidar Due - Roald Eriksen - Aage Rundberget - Kåre Gjønnes - Jørn Aksel Krog - Brit Skjelbred - Frank Jenssen


Kilde

  • 1. Chr. Thaulow. Personalhistorie for Trondhjems by og omegn
  • 2. Steinar Supphellen. Stiftamtmann Christian Reitzer. Trondhjemske samlinger. hefte 2 1980