Nidelva

Nidelva
Foto: Trondheim kommune

Nidelva er en 30 km lang elv i Sør-Trøndelag. Nidelva har sitt utspring i Bjørsjøen, en liten sjø som ligger like nedenfor Selbusjøen.

Ved Hyttfossen ligger Hyttfossen dam som regulerer Selbusjøen. Nedenfor Hyttfossen ligger Løkaunet kraftstasjon, og elva renner videre forbi Svean kraftstasjon. Lengre mot nord i Klæbu ligger Fjæremsfossen dam og kraftstasjon. Derfra renner den nordover forbi Tiller til Øvre Leirfoss og Nedre Leirfoss. Videre har den et svingete (meandrerende) løp forbi Stavne og gjennom Trondheim sentrum.

Nidelv-vassdraget har helt siden middelalderen vært utnyttet i industrielt øyemed. Ved de fleste fosser ble det bygd kvernhus hvor bøndene malte sitt korn. En kan ennå se peler etter lensene som ble benyttet under fløting ved Øvre Leirfoss. Nidelva regnes som en av de beste lakse- og innenlandsfiskeelver i landet. Laksen går til Nedre Leirfoss. Fiske foregår også midt i byen. Sørover fra Nedre Leirfoss er det godt ørretfiske.

Den når Trondheimsfjorden ved Brattøra (nær Trondheim sentralstasjon).

Nidelva er nederste del av Nea-Nidelv-vassdraget.

Henrik Mathiesen skriver dette om Nid i «Det gamle Throndhjem. 1897»

Nid, hvis navn sandsynligvis bent frem kommer af niðr, ned, altsaa maaske fordi den gjør saa mange bratte fald, danner paa sit løb fra Sælbusjøen de smukke Lerfosser og synes fra Arildsløkken at ville gaa lige ud i fjorden. Men istedet gjør den en bøining mod øst, fortsætter sydøstlig, vender atter mod øst og falder saa, efterat have gjort en ny, temmelig skarp bøining, i nordøstlig retning lige ud i Strindsjøen. I forening med denne danner elven saaledes en uregelmæssig formet halvø, der kun ved et smult eid hænger sammen med sletten under Steinberge. Paa denne halvø laa en gaard, der som halvøen selv hed Nidarnæs. Man maa tro, at halvøens strandlinje mod elven væsentlig har gjort samme figur i hele den historiske tid, dog at enkelte partier har seet noget anderledes ud før end nu. Saaledes er bredden fra Arildsløkken og nedover til omtrent ud for den nuværende Gartner­gade i tidens løb bleven mer eller mindre medtagen af jordskred, fremkaldt ved undergravning af strømmen, førend ordentlige forpælingsarbeider sattes iværk, sær­lig efter det store jordfald ved Arildsløkken i 1722. Fra den nuværende Elgsæter bro til omtrent midt imod den øverste ende af det mekaniske Værksted har derimod opøringer fundet sted, og her er en smal stribe land indvundet siden sagaens dage. Nedenfor dette strøg, omtrent midt imod Skjælinghylla, bøier bredden ind, og herfra til straks nedenfor Bybroen er der nu temmelig braadybt; en ikke ubetydelig landstrimmel er raset ud paa denne strækning, landet maa før have strakt sig noget længer ud i elven og saaledes skraanet jevnere ned mod vandet. Endelig var der ved Mustalmenniningen og Bakke bro ganske anderledes før end i vore duge. Her dannede elven nemlig en bugt, Skipakrok der, saavidt vi kan skjønne, gik ind om­ trent mellom bryggerne no. 67 og no. 83 i Kjøbmandsgaden, løb videre mellom gaarden Strandgaden no. 3 og hotel Skandinavia og strakte sig omtrent ud til hotel Nordkap. Paa lavvande var bugten mindre. Mælen fremover mod elven nedenfor Skipakrok har saa langt tilbage, som vi forrnaar at følge dens historie, baaret samme navn som nu, Bratøren.

Den anden side af elven, Baklandssiden, havde ogsaa en indskjæring, som nu forlængst er fyldt og udslettet. Den gik ind omtrent ved gaarden no. 4 i Bak­landets Nygade og skar sig opover mod syd til Fr. lversens nuværende gaard, Baklandet no. 1. Denne bugt eller indskjæring var saa bred, at den optog hele den smale slette mellem elven og den bratte Kristian­ stensbakke. Det er derfor fuldkommen rigtigt, naar sagaen fortæller, at veien fra Bakke til Elgsæter gik over det nuværende Møllenberg (Erlendshaug, som høiden kaldes). Det var ogsaa denne bugt og det sumpige terræn ved udløbet af bækkene ovenfor, som gjorde, at den ældste bro over elven maatte lægges saa langt op, som det senere skal vises, og som kartet antyder.

Halvøens strandlinje mod fjorden har visselig ogsaa for en tusen aars tid siden gaaet paa det nær­ meste som nu. Anderledes forholder det sig med de af elven udenfor strandlinien opkastede sandbanker, der har været af saa stor betydning for skibsfarten. Der, hvor Throndhjems nye kaier og havneanlæg nu er, var der endda for en menneskealder siden kun sandbanker, saa langt ud naaede elvens opøring nor­ den for byen dengang, og der var ikke tale om at større fartøier kunde passere disse banker ved flodtid, endsige paa fjære (den daglige forskjel paa flod og fjære er i Throndhjem omtr. 7 fod, ved springflodtid op til 11, 12, høist 13 fod). Da elven naturligvis i aarhundreders løb har afsat masser grus, maa lavvandslinien for tusen aar siden have gaaet omtrent som paa kartet antydet; i Ravnkloa og dens nabolag kunde derfor end­ ogsaa større fartøier flyde ganske nær ind til stranden.

Nidarnæs var noksaa fladt, men der fandtes dog adskillige ujevnheder. Saaledes var den øverste del, søndenfor nuværende Kongens gade, noget høiere end den nordligere; herom minder endnu mælen paa søndre side af gadens yderste, vestre del. Fra Skipakrok og ud­ over mod vest, langs den nuværende Strandgade, var der en grop. - Skipakrok saavelsom de fleste andre sænkninger eller forhøininger i terrænet er efterhaan­ den forsvundne ved de opfyldnings- og planerings­ arbeider, som er foretagne i løbet af de sidste 300 aar.

Paa Nidarnæs ved Skipakrok maa dett antages, at de thrønderske fylkers kaupang har været, maaske før Harald haarfagres dage. Nogen ordentlig bebyggelse har der dog neppe været tale om, i det høieste var der nogle boder, hvor handelsmænd til visse tider af aaret var at finde med sine varer.

---

Motstandsmannen Oskar Hoddø diktet denne verdenskjente sangen Nidelven stille og vakker du er i april 1940:

Nidelven stille og vakker du er
Her hvor jeg går og drømmer
Drømmer om deg som jeg hadde så kjær,
Nu er det bare minner.

---

Nidelva med bryggene. Postkort 486. Eberh. B. Oppi AS kunstforlag

Kilde

• Wikipedia
• Trondheim kommune
• Henr. Mathiesen. Det gamle Throndhjem. 1897

Eksterne lenker

• SE Sangen og Bybroa her!