WikiStrinda er Strinda historielags leksikon over historiske personer, begivenheter og bilder i tidligere Strinda kommune og Trondheim kommune, samt områder påvirket av trøndere.
WikiStrinda inneholder også artikler av nasjonal interesse, spesielt knyttet til emigrasjon fra Trøndelag.

WikiStrinda er også på Facebook, besøk oss her.



Erik Must Angell

Fra WikiStrinda
Hopp til: Navigasjon, søk
Erik Must Angell
Erik Must Angell (født 15. september 1744, død 28. august 1814), sønn av Lorentz Angell og Marie Must.

Erik Must Angell som bodde på Avlsgaard Nardo i Strinden) var en yngre Broder af Stiftsprovst Jonas Angell, der boede ved Bybroen, deponerede fra Trondhjems Skole 1763. Tog først theologisk, og Aaret efter juridisk Examen (begge med laud.) For at føie sin Moder, der ønskede at han skulde blive Præst, studerede han først Theologi. Da hun havde hørt ham prædike — som Kandidat — og saaledes opfyldt hendes "Ønske" — studerede han Jus, hvortil han havde mere Lyst. Blev 1774 Borgemester efter Bredahl, Præsident 1788 og 1800 Justitiarius ved Trondhjems Stiftsoverret, 1782 Medlem af Vidensk. Selskab.

Gift 20.11.1780 med Anna Marie Lysholm, (født 20.11.1757, død 12.05.1826), datter av Anne Katrine Tønder (født 21.09.1735, død 08.04.1804) og 1. ektemann Henrik Lysholm -kanselliråd , (født 01.10.1724, død 01.01.1770).

Barn: Henrik Lysholm Angell, (født 19.02.1781,død 26.02.1837), Lorentz Angell, (født og død 1782), Anne Katrine Angell, (født 01.07.1790,død 11.08.1860), hun gift 28.08.1807 med Ludvig Must, Lorentz Angell - forstander, (født 15.08.1794,død 13.06.1879, forstander Angellske Stift.

«Borgermester Angell», siger Smith, «er en Mand af jevn Forstand, jevne Kundskaber, men kunde Indbildningen om egne Fortrin skabe den store Mand, saa eiede vist ikke Norge større Mand i sit Skjød. Manden er rig, og det er en stor Skade for ham, hidsig er han tillige, saa han ingen Modsigelser taaler, misundelig, som alle svage Sjæle, men med alt dette er han en god Embedsmand, og jeg har ellers al Grund til at tro, han er en ærlig Mand, naar det kun ikke kommer an paa at afveie sine Ufuldkommenheder mod andres eller andres mod sine.»

Et mærkeligt Aktstykke findes i H. M. Mullers Manuskriptsamling: Stiftets Erklæring af 5. mars 1774 i Anledning af Angells Ansøgning om Borgermester-Embedet. Da Borgermester Bredhal efter 3 Mdr. Ophold i Kjøbenhavnformedelst Øiensvaghed nødtes til at søge Afsked, ansøgtes Posten af E. M. Angell i hvilken Anledning Stiftamtmanden bl. A. yttrer,

«at han endskjønt et haabefuldt ungt Menneske fattes den Øvelse, den Kunskab og Erfarenhed som dette i sig seiv vigtige Embede udfordrer. Her maa sandelig en ganske anden Mand til. T.hjems By trænger til en veløvet og drevet Mand til at være Borgermester i Raadstuen og udenfor Raadstuen. Borgere have nu i mange Aar savnet saadan deres rette Talsmand og Forsvar og jeg som Stiftamtmand (Johan Vibe von der Osten) kunde og burde være mindre bebyrdet med at spille min til andre Embeds-Pligter kostbare Tid ved hidintil havte frugtesløse Bestræbelser for at faa den forjagede Tillid og Enighed indført igjen mellem Magistrat og Borgerne, ja desværre! mellem Magistratens Personale seiv, som indbyrdes ere uenige. Med al den gode Tro og Tanke, som jeg gjør mig om Kontrahenten E. M. Angell tvivler jeg dog høiligen paa, at hans Evne er til at overvinde og at udføre disse Herculeos labores.»

Han (Stiftet udentvivl rettere Stiftsdirektionen og skrevet af Biskop Bang) foreslog derfor ældste Raadmand M. Alstrup til Borgermester og Angell til vice-Borgerm. med Raadsmands Løn.

Efter en Kancellie-Promemorie af 1798 sees Angell at have besværet sig over at Assessor Aagaard i Retten havde indtaget Justitiarii Plads, under dennes Fraværelse; «og da dog Aagaards Plads er nedenfor Angell, saa befales, at Enhver beholde sin Plads seiv under Udførelse af Justitiarii Weces & Co.»

Som Borgermester boede Angell i egen Gaard i Nordre Gade (nuværende Fotogr. Krums Gaard.) (Nordre Gade no. 6). Endelig optræder han som Stiftamtmand, efter Frederik Adeler i 1804 og bor nu i Stiftsgaarden indtil han tog Afsked 1810 og flytter derpaa tilbage til sin Gaard i Nordre Gade. Døde 28. August 1814 paa sin Avlsgaard Nardo i Strinden og ligger begraven i indhegnet Gravsted paa Domkirkegaarden tæt ved Kongsgaarden.

I bladet No. 7, 1808, udsteder han den Befaling, at al Korrespondanse paa Storbritanien er forbudt, og Breve til Udlandet maa Dagen før Postens Afgang afleveres uforseglede paa Stiftskontoret for af Angell at gjennemlæses og forsegles. Al engelsk og svensk Eiendom konfiskeres og al Gjeld til disse Magter indbetales, under stor Straf i Undladelsestilfælde, til den danske Statskasse.

Han var stiftamtmann i Søndre Trondhjems amt 1804 - 1810.


Fylkesmenn i Sør-Trøndelag

Omfatter også stiftamtmenn i Trondhjems stiftamt (1662-1918),
amtmenn i Trondhjems amt (1687-1804)
og amtmenn i Søndre Trondhjems amt (1804-1918
).

Claus von Ahlefeldt - Ove Bjelke - Joachim Frederik Vind - Hans Kaas - Iver von Ahnen - Christian Reitzer - Jacob Benzon - Ulrik Christian von Nissen - Christian de Stockfleth d.y. - Frederik Rantzau - Diderik Otto von Granbow - Georg Christian Oeder - Johan Vibe von der Osten - Wilhelm Frimann Koren - Thorkel Jonsen Fjeldstad - Gebhard Moltke - Frederik Adeler - Erik Must Angell - Hilmar Krohg -Frederik Christopher Trampe - Fredrik Riis - Karelius August Arntzen - Carl Fredrik Motzfeldt - Lars Otto Roll Grundt - Harald Bothner - Odd Sverressøn Klingenberg - Johan Cappelen - Ivar Skjånes - Thor Skrindo - Nils Lysø - Einar Moxnes - Reidar Due - Roald Eriksen - Aage Rundberget - Kåre Gjønnes - Jørn Aksel Krog - Brit Skjelbred - Frank Jenssen


Kilde

  • Chr. Thaulow. Personalhistorie for Trondhjems by og omegn